KICKSTART DIN KREATIVITET


En online månedsklub for kvinder, som ønsker at leve et endnu mere kreativt liv.

 

Trænger din kreativitet til et kærligt los i rumpetten? 
Trænger DU til et fællesskab med andre, ligesindede, ærlige, kærlige og kreative sjæle? 


VELKOMMEN TIL DEN ONLINE KLUB FOR KREATIVE KRUMSPRING OG LEGESYGE UDFORDRINGER


 Som medlem af klubben bliver du hver måned stillet 4 kreative udfordringer - én til hver uge - som du skal arbejde med på lige præcis den måde, der passer til dig og DIN skaberglæde. 

Udfordringerne spænder bredt - for at komme rundt om så mange sider af din kreativitet som muligt. 
Det kan være du skal tegne. Synge. Digte. Fortælle. Tænke. Fotografere. Bygge. Eller noget helt andet. 
Men mest af alt, så skal du turde! Turde vove dig andre steder hen, end dér, hvor du plejer at gå. 

Det kræver ingen særlige forudsætninger at blive medlem af klubben! 
Her er alle former for kreativitet og håndværk velkommen <3

 

SÅDAN FOREGÅR DET: 

Når du melder dig ind i klubben modtager du med det samme en mail med dine kreative udfordringer + din invitation til vores lukkede community. 

Efter 30 dage får du tilsendt materialet til den næste måned - og således igen, måned for måned. 

Hver måned får du en instruktionsvideo med inspiration og ideer til, hvordan du kan gå til de kreative udfordringer.

Du får ligeledes en liste over gode og spændende ressourcer, der kan inspirere dig i dit arbejde med din kreativitet. 

Som medlem af klubben har du adgang til vores lukkede forum på facebook, hvor vi drøfter udfordringerne, deler oplevelser og inspiration, og hvor det er muligt at være en del af et nærende og imødekommende, kreativt fællesskab. 

Sidst hver måneden modtager du en refleksionsøvelse, hvor du bliver bedt om at svare på, hvordan det er gået; hvad du lærte, og hvor du så forandringer. 

 

HVEM ER "KICKSTART DIN KREATIVITET" FOR?

Uanset om du er fullblown kunstner eller blokeret som ind i helvede - så tager jeg dig i hånden, og hjælper dig med at finde frem til helt nye vinkler, højder, dybder - lige præcis der, hvor DU er! 



Kickstart banner.png
  • “"Ved du hvad, du får lige en besked med kærlighed. Fordi du giver mig en lille smule tro på, at alt nok skal blive godt, selv om det er gråvejr. Jeg beundrings-crusher totalt på dig og din livsenergi"”

    Nanna

  • “"Det er jo magi du sælger"”

    Karen

  • “"Kære Trine, jeg ville bare sige, at du får mig til at tro på, at jeg også en dag kan skabe mig 100 %. Tusinde tak for at du inspirerer!"”

    Nadia

  • “De fineste, mest magiske og ægte ting her i livet kommer fra de "crazy" hjerner. Du er magisk! Jeg beundrer dig meget for at turde tro på alle de ideer og drømme, du har. Bare det var mig. ”

    Malene

  • “"Tusinde tak for at du fik mig til at turde!"”

    Pernille

Det får du !

Arbejdshæfte med månedends
kreative udfordringer:

Hver måned får du 4 udfordringer: 
én til hver uge. Udfordringerne er tilrettelagt, så du så vidt muligt får prøvet flere forskellige sider af din kreativitet af. 

Introduktionsvideo
til hver måneds udfordringer

Højtflyvende plidder-pladder, store armbevægelser og en hel masse ideer til dig, om hvordan du kan gribe dine
kreative  udfordringer an. 

Trines top 5

Til hver måned får du også min top 5 over spændende og brugbare ressourcer (artikler, podcasts, videoer, bøger mv),
som du kan få glæde af, når du tager hul på at lege, leve og tænke mere kreativt. 

Refleksionsopgave

Når måneden nærmer sig sin afslutning modtager du en refleksionsopgave, som kan hjælpe dig med at overveje og holde styr på de ting, som du lærte og oplevede i løbet af måneden. 

Giv din kreativitet et kærligt los i rumpen: 
Udfordrende, udforskende og legesygt!

For

97 kr / mdr

får du:

Et arbejdshæfte med kreative udfordringer.

Inspirationsvideo med kickstart til at komme godt i gang.

Adgang til online fællesskab med hep og omsorg.

Refleksionsopgave med fokus på dig og din proces.

DET FÅR DU UD AF AT MELDE DIG IND I KICKSTART DIN KREATIVITET: 


  • Hver måned får du fire kreative udfordringer, som er skruet sammen så de tilgodeser dine forskellige måder at udtrykke dig på:
    du få opgaver, som henvender sig til at du skal skrive, fotografere, digte, synge, tegne, fortælle, tegne, konstruere, modellere og meget andet. 
    Hver måned er opgaverne forskellige, for at give dig lov til at lege frit, og øve dig i at tænke i andre baner end du plejer. 

  • Du får også en introduktionsvideo, hvor jeg deler flere af mine overvejelser om, hvad det vil sige at leve et kreativt liv + vejledninger og ideer til, hvordan du kan gå til denne måneds udfordringer

  • Arbejdshæfte, hvori udfordringerne er beskrevet i detaljer, og hvor der er rigelig med plads til at du kan skrive alle dine tanker og oplevelser ned undervejs - du vælger selv, om du ønsker at printe arbejdshæftet ud eller arbejde med det digitalt.

  • Online fællesskab i hermestisk lukket facebookgruppe, som UDELUKKENDE er til for din skyld, og hvor vi har helt faste rammer for, hvordan vi deler og giver feedback på hinandens kreative processer. 
    Det er et inspirerende sted, hvor du kan stille spørgsmål til opgaver, dele dine overvejelser og processer, se billeder og læse om de andres måder at løse månedens udfordringer på - OG IKKE MINDST: lære en hel masse skæppeskønne kreative kvinder at kende.
    Jeg værner MEGET om, at gruppen er et godt sted at være, og vi har helt skrappe regler for, hvordan man må bruge gruppen, hvordan man giver feedback, og hvilke emner vi bruger gruppen til at drøfte.  

  • Sidst i hver måned modtager du en refleksionsopgave, hvor jeg vil hjælpe dig med at forholde dig til de udfordringer du har været igennem; hvad du lærte, hvordan du flyttede dig, hvordan du har det.

  • Mulighed for at tilvælge personlig sparring med mig, Trine (til nedsat pris), hvis du kører fast eller har brug for et par blide øjne eller et kreativt skub i ryggen.

 

HVAD KAN "KICKSTART DIN KREATIVITET" GØRE FOR DIG?

 

At finde frem til sin kreativitet - eller nye sider af den - kræver klarhed, legesyge, lidt planlægning og MOD til at springe ud på den dybe ende. 

Uden et kort og en guide til at vise vej kan det føles fuldstændig overvældende at stå der alene, uden at vide hvilken vej man skal gå. 

"Kickstart din kreativitet" kan sende dig på kurs i retning af at finde din passion, din kreativitet og din helt unikke stemme. 

Bare rolig! Du skal nok komme til at lave en hel masse fejl - det er nemlig en af de vigtigste og mest lærerige elementer af hele den kreative proces.

Det er lidt som at snuble og falde over sine egne ben.
Det kan vi ikke undgå - men kunststykket består i at sørge for at falde i den rigtige retning.
Og det er dét du lærer her ;-) 

 

 


FAQ

Her er der svar på dine spørgsmål:

Jeg ved ikke engang om jeg er kreativ?

Det kan jeg godt forstå du tænker - for hvad vil det overhovedet sige at være kreativ? Kreativitet handler faktisk slet ikke om det vi har mellem hænderne, men om den måde vi ser verden på. Og de mest kreative mennesker jeg kender er ALTID i tvivl om de overhovedet er kreative. 

Hvis du kan mærke, at der er noget som trækker i dig, når du sidder her og læser - så er det nok et tegn på, at du er havnet det rigtige sted, tror du ikke? 

 

Skal man løse alle opgaverne, før man får lov til at gå videre?

Kickstart din Kreativitet er en klub, hvor vi LEGER! 
De fire udfordringer du modtager hver måned er en mulighed for at lege og afprøve - og altså IKKE tvang. ;-) 

Hvis der er udfordringer, som du ikke tænder på - så lader du være med at løse dem. 
Og hvis der er en måned, hvor du ikke lige når det hele, så husk at sige 'pyt'. 

Din kreativitet kan ikke stresses frem. Den skal leges frem. Og nusses og kæles lidt for. 
Og det er vigtigt, at du tager tingene i det tempo, som du kan mærke er det rigtige for dig. 

Og hey - så kommer der jo bare nogen nye udfordringer i næste måned, og så leger vi bare med dem, ik? 

 

 

Hvad binder jeg mig for?

Ingenting, min snut. 
Hvis du finder ud af at klubben ikke er noget for dig, så melder du dig jo bare ud igen. 

Nemt og enkelt! 
Jeg arbejder kun med helt gennemskuelige priser:

Du kan enten betale måned for måned - eller for et helt år ad gangen, hvis du ønsker at spare lidt penge. 
Det er op til dig. 

 

Hvordan kan jeg så få fat i dig, hvis jeg ikke kan finde ud af det?

Hver måned får du tilsendt en introduktionsvideo, hvor jeg fortæller dig, hvordan du kan komme i gang med månedens udfordringer. 

Der udover har du adgang til vores lukkede forum, hvor du kan spørge de andre medlemmer om råd, vejledning eller se, hvordan andre har løst deres udfordringer. 

Hvis du stadig er kørt fast og ønsker at få direkte vejledning til dine udfordringer, kan du købe 1:1 sparring med mig (til nedsat pris, fordi du er medlem af klubben). 
Sparring kan foregå enten via Instagram, telefonen eller skype.  

 

 

Hvorfor er det ikke dyrere?


Det er mit mål i livet at smitte så mange som overhovedet muligt med skaberglæde og troen på at de er MAGISKE!

Jeg ønsker at skabe en oplevelse hos dig, hvor du tør stole på, at det du skaber er godt og smukt. 
Den følelse er så vigtig og så kæmpestor i verden. 

Jeg vil gerne nå så langt ud, til så mange mennesker som overhovedet muligt med mit budskab. 

Derfor MÅ min kreative klub ikke koste mere end max 2 pakker smøger, eller et par dameblade. 

Der skal være et alternativ i verden til at ryge sin tilværelse væk, eller fortabe sig i andre menneskers liv. 
Der skal være noget, som er lige så nemt at vælge, som det er at dulme sin egen længsel med endnu en cola. 

Og ikke et ondt ord om hverken smøger, dameblade eller cola - men der bliver bare nødt til at være et alternativ. 
Og det er der hér! 

 

 

Hvad skal man kunne, for at blive medlem?

Du behøver hverken være Lady Gaga eller den næste Frida Kahlo for at være med i klubben. 
Faktisk behøver du være det stik modsatte: 

Du behøver være dig!

De månedlige udfordringer tager udgangspunkt i dig, og dine forudsætninger. 
De fleste udfordringer er overordnede og reflekterende, og flere af dem er tænke-opgaver. 
Det kan være jeg beder dig om at skrive noget. Eller tegne ét eller andet. Men det er vigtigt du ved, at du skal gøre det på din måde. 

Hvis jeg giver dig helt konkrete opgaver, så kommer du altid til at vælge selv, hvordan du vil løse udfordringen; og så vælger du selv det håndværk eller den kunstform, der ligger dig nærmest. 






Hvor lang tid skal jeg forvente at bruge hver måned?

Udfordringerne er skåret ud i mundrette bidder, som passer til cirka en times koncentreret indsats om ugen.
Så får du mest ud af dit medlemskab og dine udfordringer. 

Men du kan altså også sagtens nøjes med at bruge 1/2 time, hvis det er det, du har. 

Eller 5 timer, hvis du bliver fanget ind og 'bare liiiige' bliver nødt til at gøre lidt mere. Og lidt mere. Og lidt mere ;-) 

 

Skal jeg forvente nogle udgifter?

Jeg forsøger altid så vidt muligt at lave udfordringer, som ikke koster dig mange penge at udføre. 

Jeg kunne aldrig finde på at bede dig om at bruge fx en helt bestemt slags dyrt kamera, eller købe for 1000 kr maling. 

Når jeg udfordrer dig og din kreativitet forsøger jeg altid at finde ideer og materialer, som du kan finde derhjemme - eller endnu bedre; opstøve i en genbrugsbutik. 

Når jeg beder dig om at købe materialer til dine udfordringer vil jeg altid forsøge at finde frem til ting, som ikke koster meget mere end 50-100 kr. 

Så ja - lidt udgifter må du regne med, i ny og næ 



Får jeg så lært at tegne eller strikke?

NEJ! 

Medmindre det er dét, som du sætter dig for. 

Kickstart Din Kreativitet er en teoretisk, filosofisk, tænksom, talende, fortællende, legende, refleksiv og eksperimenterende klub. 

Du får IKKE undervisning i specifikke teknikker. 

Til gengæld får du lov til at afprøve dig selv og din egen kreativitet, og mulighed for at fordybe dig i lige netop dét, som du tænder på. 


BARE ROLIG!

Du VIL blive udfordret. 
Og du VIL blive budt på udfordringer, som

UDFORDRER dig! 

Opgaverne spænder bredt, og du skal regne med at skrive, samle, lytte, fortælle og reflektere meget. 
Klik her til højre for en samlet oversigt over hvilke typer udfordringer du kan regne med at møde i klubben. 




Hej, det er mig, der er Trine.
Jeg er sådan én, der snakker hele tiden, og rigtig gerne om kreativitet og garn og ord.
Jog er dybt optaget af, hvad der sker med os mennesker, når vi skaber os og er kreative.
Jeg er underviser, forfatter til én bog fra 2017 og endnu et par stykker på vej - altid i gang med at lære noget nyt, og altid i gang med mindst 3 uldne projekter på én gang. 

Jeg bor helt officielt i mit skæve og skøre kontor midt i Horsens, hvor jeg holder til med garn, ideer og nullermænd. 
Men i virkeligheden så bor jeg altså ude på nettet, hvor jeg har trasket rundt og fortalt historier i mange, mange år efterhånden. 

Jeg ELSKER at skabe forandring, og jeg synes det er en vild og stor gave at få lov til at hjælpe andre med at finde vej i deres kreative processer. 

Det er dét, som hele mit liv kredser om; DU er født til at skabe noget, som er helt eventyrligt smukt og vigtigt. Og jeg er her for at hjælpe dig med at finde det. 

Helt privat er jeg gift med René - også bedre kendt som Fyrbøderen. 
Jeg er mor til 4 gakkede og skønne børn fra 5 til 21 år. 
Jeg er dybt afhængig af ord, kaffe og garn. Og chillipeanuts. 
Og så tror jeg virkelig fuldt og fast på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi alle sammen skaber lige præcis dét, vi er her for at skabe. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at lære dig bedre at kende.

(Du kan læse hele min vilde historie om, hvordan jeg selv fandt min egen kreativitet lige her...)  

 

Trine Kok Forfatter til Du Kan Strikke.png

Din kreativitet kunne godt trænge til et los bagi, ik? 

Et helt års medlemskab af "Kickstart-klubben" fyldt med kreative udfordringer, øvelser, legesyge refleksioner og nye muligheder med en samlet værdi på 1164 kroner, koster kun 80 kr, om måneden, hvis du betaler for et helt år. 

Det er langt mindre end bare én selvhjælpsbog. 
Siger det bare ;-)